Om vores maleruller

Det er effektivt og sjovt at male med rulle – enkelt og hurtigt. Rullens brugsområde rækker langt videre end til blot vægge og lofter. Underlaget og malingstypen, samt ønsket om den malede flades udseende afgør valget af malerulle.

De enkle grundregler er: Jo grovere underlaget er, jo mere langhåret skal rullen være. Jo finere rullemønster der kræves på den færdig malede overflade, jo mere kort luvet skal malerullen være. På en grov væg vil RILON eller RULLEX være velegnet – på glat væg med glasfilt er ELON eller RYTEX velegnet da de efterlader minimalt rullemønster – på f.eks. skabslåger ville man vælge FILT eller ANTEX afhængig af hvor glat overflade der ønskes. Også til træbeskyttelse på såvel grove som høvlede underlag er malerullen velegnet, vælg mellem ANLON, ELON eller ANTEX.


Vi har inddelt vores ruller i tre forskellige størrelser: Mini, Midi og Maxi.
Mini bruges til små og svært tilgængelige overflader, Midi til mellemstore (som badeværelse og entre) og Maxi til store overflader. Maxi findes i 2 varianter; cylinder- og sticksystem.
















To Systemer

Der findes to forskellige systemer til maxiruller (18 og 25 cm) og Anza har begge muligheder.



Det ene system kaldes stick hvilket vil sige at rullesystemet sidder inde i malerullen.

Det andet system kaldes cylindersytemet hvor der sidder to gavle på rulleskaftet.

I stick rullesystemet har rulleskaftet ingen gavle. Derimod sidder der et rullesystem inde i malerullen, som giver en rulle der ruller meget let og som lukker helt tæt så der ikke kommer maling ind i malerullen.

Som noget nyt er vores ruller konstrueret så skaftet kan stikkes ind fra begge ender, hvilket betyder at rullen efter lang tids brug kan vendes, så den bliver ensartet slidt.





Cylindersystemet

På cylindersystemet er der monteret to gavle på rulleskaftet. Gavlene sidder på en klemring af plast. det giver en rulle, der ruller helt ensartet og som er et lukket system ind til malerullen, så der ikke kommer maling ind i rullen.

Det er ikke afgørende hvilket system der skal anvendes, men det er vigtigt at man vælger et af systemerne og holder fast i det da de to systemer ikke kan bruges sammen.

Anza har alle rullerne til begge systemer, så vi har altid den rette malerulle til opgaven.
Skriv ut sidan