Få knivskarpe kanter - 3 tips til malertape

Et maleprojekt, som er enkelt at udføre, og hvor man ender med det ønskede resultat, kræver de rigtige hjælpemidler.

Malertapen er en fantastisk hjælp til at sikre, at du kun får malet dét, der faktisk skal males. Den beskytter, den deler flader og den skaber mønstre.

Vi giver dig tre tips til hvordan du anvender malertape for det bedste resultat.

  1. Vælg den rigtige malertape

    Tape er ikke bare tape.

    Der findes malertape til forskellige maleopgaver og der kan være stor forskel på kvaliteten. En maskeringstape af dårlig kvalitet giver uskarpe kanter og du risikerer desuden at den efterlader klæberester på underlaget, hvis den ikke tåler at sidde særligt længe. Eller du kan risikere at den løsner sig under arbejdet.

    Brug derfor en god malertape. Platinum tape giver ultra præcise og skarpe kanter. Tapen sidder godt fast, resultatet bliver ekstremt skarpe kanter uden underløbende maling, og tapen kan blive siddende op til 5 måneder uden at efterlade klæberester på underlaget. Anvendes til alle almindeligt forekommende malinger og lakker.

    Husk også at der findes malertape som er specielt udviklet til f.eks. udendørs maling (UV-bestandig) eller til maskering på særligt sarte overflader, som f.eks. tapet.

    Design mønster til pyntepuder
  2. Tape i lange baner

    Sørg for et ordentligt underlag.

    For at få malertapen til at sidde fast, så malingen ikke løber under, er det vigtigt at overfladen er tør og ren. Sæt tapen op i så lange længder som muligt, så bliver det nemmere at få en lige linje. Stryg hånden over tapen og pres den mod underlaget for at være sikker på at den sidder.

  3. Fjern med det samme

    Fjerne tapen mens malingen stadig er fugtig.

    Så snart du er færdig med det sidste lag maling, skal malertapen fjernes, mens malingen stadig er fugtig. Hvis den malede flade når at tørre, risikerer du at malingen følger med af med tapen.

    Male taburetter

    Se også, hvordan du med malertape kan skabe flotte mønstre i dine kreative gør-det-selv projekter her:

    Malede taburetter

    Malede pyntepuder