Se filmen

Vægmaling - Sådan gør du trin-for-trin

Vægmaling er en nem måde at friske hjemmet op.

Vægmaling er et overkommeligt projekt, der har stor effekt på hvordan et rum fremstår. Når du bruger både pensel og rulle, så får du et jævnt og fint resultat på hele væggen. Vores trin-for-trin guide til at male væg hjælper dig til at lykkes med projektet.

Rigtig god fornøjelse!

  • Sværhedsgrad: Let
  • Tid: Afhænger af projektets omfang
  • Maling: Vægmaling
  • Årstid: Året rundt

Trin-for-trin

1

Forberedelse før vægmaling

Forarbejdet gør vægmalingen nemmere.

Før du går igang med at male, bør du starte med at rengøre væggen for at fjerne snavs og fedt og for at sikre, at malingen har et ordentligt grundlag at hæfte på. En god måde er at bruge en Malingsklar engangvask vådmoppe på et forlængerskaft. Så går det super nemt og hurtigt at rengøre hele overfladen.

Beskyt alt det, der ikke skal males.

Læg dækpap ud på gulvet og sæt malertape på listerne og panelerne. Hvis der står møbler i lokalet, skal de dækkes til så du undgår malingstænk der er svære at få af senere.

Beskyt fodpanelerne

Sørg for et ordentligt underlag.

Undersøg væggen for at se om den gamle vægmaling er begyndt at løsne sig.

Hvis malingen skaller eller flager, skal du skrabe den løstsiddende maling væk og slibe den skrabede overflade let.

Hvis der er uregelmæssigheder på overfladen f.eks. efter skruer og søm, skal de spartles ud.

Påfør fugemasse alle de steder, hvor du ser sprækker og jævn det ud med en fugtet finger.

2

Første lag vægmaling

Mal kanterne inden du ruller hele væggen.

Nu er du klar til at gå i gang med malearbejdet. Start med at beskære med vinkelpensel langs lister og i hjørner inden du maler med rullen. Færdiggør en væg ad gangen, så malingen ikke når at tørre. Mal forsigtigt rundt om stikkontakter og lignende.

Beskæring af kanter

Få styr på teknikken.

Rul med den lille minirulle over de områder, du har malet med penslen. Dup på de svært fremkommelige steder med en pensel for at få den samme malede struktur på hele væggen. Mal derefter de resterende overflader med rullen og lad væggen tørre.

3

Andet lag vægmaling

Mal et nyt lag vægmaling på samme måde som det første.

Sørg for hele tiden at have meget maling i rullen, så du undgår, at væggen bliver skjoldet.

Male væg med rulle
Tips! Brug et forlængerskaft for at få en bedre rækkevidde og en mere behagelig arbejdsstilling, og fjern malertapen før væggen er tør, så slipper tapen nemmere.
Hjælp!

FAQ

  • Hvor kan Anza produkterne købes?
    Anza malerværktøj kan købes i byggemarkeder landet over. F.eks. hos XL Byg, Davidsen, 10-4, Fog, Optimera og Bauhaus.
  • Hvordan vasker man en træfacade?
    For at rengøre facaden for smuds og alger, starter du med at vaske med malerens eller algefjerner. Skrab derefter løstsiddende maling væk med en farveskraber. Underlag som er angrebet af råd bør skiftes ud! Tips: Vask facaden hvert andet år, så mindsker du risikoen for alge- og mugvækst.
  • Behøver man skrabe træfacaden før maling?
    For at malingen skal hæfte ordentligt til overfladen, skal underlaget være rent, tørt og fast. Ellers kan resultatet være at du maler et lag ovenpå fugt og smuds, som gør at malingen hurtigt kommer til at sprække og skalle af. Oftest skraber man blot de flader som er i dårlig stand. Er det forrige malingslag godt, kan det fint fungere som underlag for den nye maling. Men det kan hænde at der er så mange lag maling, at det hele skaller af. I så fald er det nødvendigt at skrabe alle tidligere lag maling væk. Du kan nemt teste om du behøver skrabe f.eks. en træfacade. Skær et rudemønster med ca. 1 cm mellem ruderne, hvor facaden ser plettet eller slidt ud. Hvis malingen i ruderne løsner sig, er vedhæftningen dårlig. Skraber du du træet helt frit, må underlaget imprægneres med grundolie. Vær opmærksom på, at malingen du skraber væk kan være giftig. Hold små børn væk fra arbejdet og brug gerne værnemidler for at beskytte øjne og åndedræt. Et tips er at dække jorden under arbejdet med plast, så du slipper for at plukke malingsskaller op bagefter.
  • Er det nødvendigt at give træfacaden grundolie?
    Skraber du træet helt frit, eller er det udbrændt af solen, er det nødvendigt at imprægnere med grundolie.
  • Hvilke malerværktøjer har jeg brug for til at male træfacade?
    Når du maler facade, har du brug for mindst to pensler. En bred facadepensel som tager meget maling op, så du slipper for at dyppe i ét væk, og en lang vinkelpensel til alle svært fremkommelige flader. Tips: Vælg bredde på penslen efter træpanelets bredde. Er panelet cirka 10 cm, vælger du en 100 mm pensel som dækker hele panelets bredde. Så går arbejdet nemmere og hurtigere! Husk også at have penslen nok til alle, der skal male. Og har du et forlængerskaft ved hånden, bliver projektet endnu nemmere. Så kan du nå længere både fra jorden og fra stigen, og du skåner din ryg, skuldre og arme.
  • Skal man tørre overflødig olie væk, når man olierer terrassen?
    Overskydende olie skal tørres væk inden den overflade-tørrer og bliver grim. Læg oliekludene i en lufttæt og ikke brændbar beholder så snart du er færdig med dem – de kan selvantænde! Kom eventuelt vand i beholderen eller brænd kludene så snart som muligt.
  • Hvordan ved man, at det er tid til at male vinduet?
    Gå vinduerne efter hvert år. Hvis du ser revner og sprækker i bunden af vinduerne, er det et tegn på at tiden er inde til at male. Det er her, hvor vinduerne er mest følsomme. Hvis vinduet er godt, er det nok at male bundstykket og ca. 20 cm op ad siderne. Men husk på, at selvom man kun maler bundstykket, skal det gøres grundigt.
  • Hvilken maling skal man bruge til vinduet?
    Vinduer er dårligere isoleret end andre dele af facaden og udsættes konstant for fugt og kondens på grund af temperaturforskellen inde og ude. Derfor er det vigtigt at male vinduet udvendigt med en udendørs vinduesmaling og indersiden med en indendørs træmaling. Følg altid malingsproducentens anvisninger. Det er vigtigt at vinduet er ordentligt grundet også udvendigt med en grundingsolie under malingen. Lad grundolien ”trække” i max. 30-60 minutter inden du overmaler det.
  • Kan man oliere terrassen, når solen skinner?
    Undgå at oliere i stærkt solskin. Så kan olien nå at tørre inden den er trængt ordentligt ind i træet. Start heller ikke for sent ud på aftenen, da du risikerer at duggen lægger sig inden olien er tør.
  • Hvordan maler man havemøbler?
    Husk at nyt trykimprægneret træ indeholder skimmel- og mughæmmende additiver, der gør det uegnet til maling direkte. Først efter et år kan det males med dækmaling eller lak. Ubehandlet træ, der skal males med dækkende maling, skal først imprægneres med almindelig basisolie. Slib derefter med fint sandpapir, før du maler med en dækkende udendørs maling. Mal kanterne og detaljerne først. Tag lidt maling på penslen og mal tyndt, ellers vil malingen rende. Malingen dækker bedre, hvis du maler flere lag. For at få en glat overflade skal du afslutte med en lille stryg over malingen modsat det, du allerede har malet. Det ses nemlig ikke, hvor du løfter penslen ud af den våde maling, hvorimod det ses hvor du lægger den i.
  • Hvordan klargør man havemøbler til maling/oliering?
    Alle flader som skal olieres eller males skal først rengøres med grundrens. Er overfladen angrebet af svamp rengøres den med algefjerner. Skyl nøje efter med vand. Gammel, løstsiddende maling skrabes bort. I kroge og hjørner kan du anvende en lille trekantskraber, på de større flader en farveskraber. Slib derefter overfladerne med et slibepapir for at fjerne splinter og ujævnheder.

Spørg os

Se alle svar

eller

Kontakt os