Pyntepuder med malede mønstre

Se filmen

Bløde pyntepuder i forskellige farver er en hyggelig måde at forny hjemmet på. Nogle gange kan puderne trænge til at blive livet lidt op. Julia tog nogle ensfarvede pudebetræk, en malerulle, tape og skabeloner og lod nogle stærke farver pifte dem op.

At friske gamle stole, skabe eller andre møbler op med maling har de fleste prøvet på et tidspunkt. At male puder er nok ikke helt lige så almindeligt, men med omhyggelighed og en lille smule fantasi er det nemt at få et fint resultat.

Sværhedsgrad
Let
Tid
2 timer

Trin-for-trin

  1. 1
    Farvel til de kedelige pyntepuder
  2. 2
    Vælg dit mønster
  3. 3
    Forberedelse
  4. 4
    Male
  1. 1

    Farvel til de kedelige pyntepuder

    Kulør giver godt humør. Julia anvender tekstilfarver i forskellige kulører og maler pudebetrækket med malerulle. Pyntepuderne får omgående en ny og personlig stil og med få midler er de gamle pudebetræk frisket op.

    Pyntepuder - Male pude med tekstilfarve
  2. 2

    Vælg dit mønster

    Gør-det-selv pude

    Brug malertape til at skabe dit eget mønster.

    Først skal man bestemme sig for hvordan pudebetrækket skal males. Julia anvender både malertape for at skabe egne mønstre, men hun bruger også færdige skabeloner.

    Male på pudebetræk
  3. 3

    Forberedelse

    Male pudebetræk

    Mal ikke igennem.

    Når man maler på pyntepuder og andre tekstiler, kan farven trænge igennem ind til bagsiden. Derfor lægger Julia en beskyttende plast inden i pudebetrækket.

  4. 4

    Male

    Kreative pyntepuder

    Rul farven på.

    Farven rulles på stoffet med en lille malerulle. En god maskeringstape giver rigtigt skarpe kanter og når Julia bruger skabeloner, så holder hun dem meget tæt mod stoffet for at undgå at farven kommer udenfor det tænkte mønster. Fjern tape og skabelon straks efter du har malet og lad farven tørre. Følg instruktionerne for brug af tekstilfarve, og vær opmærksom på eventuel efterbehandling og vask.

    Sådan! – Nu er pyntepuderne er klar til brug.

    Farvede puder
    Pyntepude resultat

    Savner du mere inspiration til gør-det-selv projekter? Så se også med her, hvor Julia laver sit eget hjemmelavede plankebord.