Se filmen

Male træfacade - 3 trin til et bedre resultat

At male udendørs er et projekt som kræver nøje forberedelse og grundigt forarbejde.

Facaden er husets “ansigt” udadtil og det første man ser. Trænger træfacaden til behandling, kan det føles som et krævende og uoverskueligt projekt, før man går i gang. Her får du tips til hvordan du let planlægger arbejdsgangen for at male træfacade i tre trin. Det gør det meget nemmere at gennemføre og giver langt større sikkerhed for et godt resultat. 1-2-3 færdigt arbejde.

  • Sværhedsgrad: Svært
  • Tid: 2-3 uger afhængigt af omfang
  • Maling: Træbeskyttelse
  • Årstid: Forår & Sommer

Trin-for-trin

1

Forarbejde

Et grundigt forarbejde er forudsætningen for et godt resultat.

Træfacaden skal først afvaskes og eventuelt skrabes og slibes ren for løstsiddende og nedbrudt maling, inden der påføres træbeskyttelse.

Sørg for et godt underlag.

Inden pensler og maleruller tages i brug er det vigtigt at gøre forarbejdet. Husk handsker og beskyttelsesbriller. Rens facaden for smuds, alger og løstsiddende maling. Vask med male- eller algerens og brug en vaskekost og forlængerskaft. Træet skal være tørt inden der fortsættes.

Vask og skrab facaden

Afskrabning og grunding af træværket.

Løstsiddende og nedbrudt maling skrabes væk og slibes over. Er der træværk der er råddent, skal det udskiftes. Nyt og nedslebet træværk grundes med grundingsolie og søm og skruer påføres rustbehandling så de ikke misfarver facaden.

Har du husket afdækning?

Inden du skal male træfacade, skal du afdække alt det, der ikke skal males. Beskyt vinduer, lamper og andet der sidder på facaden med udendørs malertape og plastik.  Er der planter og fliser rundt om huset bør det også afdækkes, så der ikke kommer grimme pletter og stænk på.

Beskyt omgivelserne med dækplast
2

Male

Hold øje med vejrudsigten.

Godt og tørt vejr er en nødvendighed når der skal males udendørs og træbeskyttes. Inden du starter med malearbejdet skal det rigtige maleværktøj anskaffes, så der er nok til alle der skal i gang.

Vælg den rigtige pensel.

Skal du male facaden med pensel, har du brug for to størrelser: en bred facadepensel, som tager meget maling op så du slipper for at dyppe så tit, og en vinkelpensel med langt skaft til svært fremkommelige steder. Et tips er at vælge bredden på facadepenslen efter bræddernes bredde. Hvis brædderne er ca. 100 mm brede, så vælg en 100 mm pensel. Så bliver opgaven nemmere og mindre tidskrævende. Glem ikke spandeholder så du kan hænge spanden på stigen.

Male med rulle?

Du kan også vælge at rulle malingen på. Prøv Platinum 7 cm rullesæt, som indeholder en justerbar bøjle og to 7 cm Platinum ruller, til de større flader samt en minirulle med skaft til de mindre. Du har stadig brug for en Platinum lang vinkelpensel til flader hvor du ikke kan komme til med rullen.

Pensel eller rulle

Gør det lettere.

Det er tit højt oppe og store flader, når der males udendørs. Derfor kan man med fordel montere forlængerskaft på malerulle og pensel. Det sparer mange trin på stigen og giver en langt større rækkevidde og en mere sikker og behagelig arbejdsgang, med mindre slid på ryg og skuldre.

Male træfacade

Samme type træbeskyttelse.

Når der males på tidligere malede flader, bør man som udgangspunkt anvende samme type som tidligere. Kontakt eventuelt malingsproducenten hvis du er i tvivl.

Mal nye brædder inden de sættes op.

Nyt træværk, indeholder som regel fugt og krymper derfor lidt, efter det er sat op. For at undgå umalede sprækker, påføres første lag maling på træværket inden du sætter det op.

Stænk og pletter.

Stænk skal tørres væk med det samme, inden det tørrer. Det er altid godt at have klude i nærheden.

Gør hele hussiden færdig.

Hele flader skal males færdige inden der holdes pauser eller skiftes til en ny spand maling. Der kommer meget let synlige overgange, hvis der stoppes midt på en væg.

Spar ikke på træbeskyttelsen.

Brug rigelige mængder maling, og arbejd det ind i træet med pensel eller malerulle.

Lasurreglen.

Laserende (gennemsigtigt) træbeskyttelse påføres brædderne i hele længder nede fra og op. Undgå for mange overlapninger, de bliver meget nemt synlige.

Pak malerværktøjet ned.

Tid til en pause? Pak pensler og ruller ned i tætsluttende plastikposer. Er det en lang pause, så rengør værktøjet.

Mal ikke i direkte solskin Det må meget gerne være godt vejr, når der males udendørs, men der må ikke males i direkte sol eller på en meget varm væg. Man risikerer at malingen tørrer for hurtigt, inden det har nået at trænge ind i og hæfte på træværket.
3

Vedligeholdelse

Årlig gennemgang.

Hvis en malet facade skal holde rigtig længe, skal den efterses og vedligeholdes årligt. Det er ikke det samme som at du skal male træfacade hvert år. En korrekt malet facade kan holde sig pæn og modstandsdygtig i rigtigt mange år. Ved at rengøre facaden hvert år for snavs og begroninger, forlænges holdbarheden markant. Tjek træværket og se efter om der er flader, som skal udbedres. Brug en vaskekost på forlængerskaft for at komme til overalt.

Male hus
Hjælp!

FAQ

  • Hvor kan Anza produkterne købes?
    Anza malerværktøj kan købes i byggemarkeder landet over. F.eks. hos XL Byg, Davidsen, 10-4, Fog, Optimera og Bauhaus.
  • Hvordan vasker man en træfacade?
    For at rengøre facaden for smuds og alger, starter du med at vaske med malerens eller algefjerner. Skrab derefter løstsiddende maling væk med en farveskraber. Underlag som er angrebet af råd bør skiftes ud! Tips: Vask facaden hvert andet år, så mindsker du risikoen for alge- og mugvækst.
  • Behøver man skrabe træfacaden før maling?
    For at malingen skal hæfte ordentligt til overfladen, skal underlaget være rent, tørt og fast. Ellers kan resultatet være at du maler et lag ovenpå fugt og smuds, som gør at malingen hurtigt kommer til at sprække og skalle af. Oftest skraber man blot de flader som er i dårlig stand. Er det forrige malingslag godt, kan det fint fungere som underlag for den nye maling. Men det kan hænde at der er så mange lag maling, at det hele skaller af. I så fald er det nødvendigt at skrabe alle tidligere lag maling væk. Du kan nemt teste om du behøver skrabe f.eks. en træfacade. Skær et rudemønster med ca. 1 cm mellem ruderne, hvor facaden ser plettet eller slidt ud. Hvis malingen i ruderne løsner sig, er vedhæftningen dårlig. Skraber du du træet helt frit, må underlaget imprægneres med grundolie. Vær opmærksom på, at malingen du skraber væk kan være giftig. Hold små børn væk fra arbejdet og brug gerne værnemidler for at beskytte øjne og åndedræt. Et tips er at dække jorden under arbejdet med plast, så du slipper for at plukke malingsskaller op bagefter.
  • Er det nødvendigt at give træfacaden grundolie?
    Skraber du træet helt frit, eller er det udbrændt af solen, er det nødvendigt at imprægnere med grundolie.
  • Hvilke malerværktøjer har jeg brug for til at male træfacade?
    Når du maler facade, har du brug for mindst to pensler. En bred facadepensel som tager meget maling op, så du slipper for at dyppe i ét væk, og en lang vinkelpensel til alle svært fremkommelige flader. Tips: Vælg bredde på penslen efter træpanelets bredde. Er panelet cirka 10 cm, vælger du en 100 mm pensel som dækker hele panelets bredde. Så går arbejdet nemmere og hurtigere! Husk også at have penslen nok til alle, der skal male. Og har du et forlængerskaft ved hånden, bliver projektet endnu nemmere. Så kan du nå længere både fra jorden og fra stigen, og du skåner din ryg, skuldre og arme.
  • Skal man tørre overflødig olie væk, når man olierer terrassen?
    Overskydende olie skal tørres væk inden den overflade-tørrer og bliver grim. Læg oliekludene i en lufttæt og ikke brændbar beholder så snart du er færdig med dem – de kan selvantænde! Kom eventuelt vand i beholderen eller brænd kludene så snart som muligt.
  • Hvordan ved man, at det er tid til at male vinduet?
    Gå vinduerne efter hvert år. Hvis du ser revner og sprækker i bunden af vinduerne, er det et tegn på at tiden er inde til at male. Det er her, hvor vinduerne er mest følsomme. Hvis vinduet er godt, er det nok at male bundstykket og ca. 20 cm op ad siderne. Men husk på, at selvom man kun maler bundstykket, skal det gøres grundigt.
  • Hvilken maling skal man bruge til vinduet?
    Vinduer er dårligere isoleret end andre dele af facaden og udsættes konstant for fugt og kondens på grund af temperaturforskellen inde og ude. Derfor er det vigtigt at male vinduet udvendigt med en udendørs vinduesmaling og indersiden med en indendørs træmaling. Følg altid malingsproducentens anvisninger. Det er vigtigt at vinduet er ordentligt grundet også udvendigt med en grundingsolie under malingen. Lad grundolien ”trække” i max. 30-60 minutter inden du overmaler det.
  • Kan man oliere terrassen, når solen skinner?
    Undgå at oliere i stærkt solskin. Så kan olien nå at tørre inden den er trængt ordentligt ind i træet. Start heller ikke for sent ud på aftenen, da du risikerer at duggen lægger sig inden olien er tør.
  • Hvordan maler man havemøbler?
    Husk at nyt trykimprægneret træ indeholder skimmel- og mughæmmende additiver, der gør det uegnet til maling direkte. Først efter et år kan det males med dækmaling eller lak. Ubehandlet træ, der skal males med dækkende maling, skal først imprægneres med almindelig basisolie. Slib derefter med fint sandpapir, før du maler med en dækkende udendørs maling. Mal kanterne og detaljerne først. Tag lidt maling på penslen og mal tyndt, ellers vil malingen rende. Malingen dækker bedre, hvis du maler flere lag. For at få en glat overflade skal du afslutte med en lille stryg over malingen modsat det, du allerede har malet. Det ses nemlig ikke, hvor du løfter penslen ud af den våde maling, hvorimod det ses hvor du lægger den i.
  • Hvordan klargør man havemøbler til maling/oliering?
    Alle flader som skal olieres eller males skal først rengøres med grundrens. Er overfladen angrebet af svamp rengøres den med algefjerner. Skyl nøje efter med vand. Gammel, løstsiddende maling skrabes bort. I kroge og hjørner kan du anvende en lille trekantskraber, på de større flader en farveskraber. Slib derefter overfladerne med et slibepapir for at fjerne splinter og ujævnheder.

Spørg os

Se alle svar

eller

Kontakt os