Ny terrasse - hvilket materiale skal jeg vælge?

Ny terrasse – hvilket materiale?

Imprægneret eller vedligeholdelsesfrit? Og hvad med komposit? Har du planlagt at lægge ny terrasse – eller er midt i processen med at vælge materialet – så har du sikkert mange spørgsmål. Hvilket materiale bør du vælge? Vi skal forsøge at gøre det nemmere for dig at vælge.

    Terrasse i træ

  1. 1

    Hvad er forskellen på de forskellige materialer?

    Lav lidt research før du vælger

    Der er en jungle af begreber i denne kategori, så det er nemt at blive forvirret. Hvad passer bedst for dig? Her spiller dine ønsker til udseendet, prisen og holdbarheden ind.

    Ønsker du en terrasse der sjældent kræver behandling? Eller er du villig til at lægge lidt arbejde i for at opnå det pæneste resultat og den mest barfodsvenlige følelse? Er du optaget af træfølelsen, eller kan det godt være noget der blot ligner? Vil du gerne kunne ændre farven efter nogle år? Eller går du efter det billigste alternativ?

    Vi deler det op i tre hovedgrupper; den ene gruppe leverer først og fremmest på trenden naturlig gråning, og mindst mulig vedligeholdelse. Så har vi kompositmaterialer, som man slipper for at behandle i det hele taget, men som ikke ændrer sig i farven. Og den tredje mulighed er trætyper som er yderst rimelige i pris, men som kræver behandling efter terrassen er lagt. Det gælder for eksempel trykimprægneret træ.

    Vi vil prøve at forklare de overordnede forskelle.

  2. 2

    Er der virkeligt noget som er vedligeholdelsesfrit?

    Uanset materialet skal terrassen vaskes jævnligt

    Svaret på spørgsmålet er nej, ingen materialer er helt vedligeholdelses frie. Du bør rengøre terrassen regelmæssigt uanset materialet for at terrassen skal være pæn og holde sig godt over tid.

    Der er nemlig meget grønt, alger, snavs og skidt som forringer levetiden på så og sige alle materialer. Så en vask må der til, hvis du vil have en pæn og holdbar terrasse.

    Men der er forskel på rengøring og det at måtte behandle med træolie/træbeskyttelse. Og der findes faktisk materialer som kræver minimalt med behandling, nemlig komposittræ.

  3. 3

    Komposit terrasse

    Komposittræ

    Komposit materialer er færdigbehandlede og påvirkes ikke særligt meget af sollys. Materialet kan heller ikke ændres med maling eller træolie senere, så derfor er det vigtigt at du vælger en type du vil kunne lide i længden.

    Det betyder til gengæld at du kun behøver at rengøre terrassen let en gang om året, uden at påføre ny olie eller maling. Bagsiden er at det ikke giver den samme træfølelse som ægte træ, men alternativerne på markedet i dag bliver bedre og bedre på det punkt.

    Komposittræ er ovenikøbet meget slidstærkt og altså en god løsning for dig, som ikke ønsker at bruge tid og kræfter på vedligeholdelse.

  4. 4

    Naturlig gråning

    Der findes adskillige typer special behandlet træ, som kommer i en farve, som skal grånes naturligt over tid. Det betyder at du egentlig ikke behøver at behandle, bortset fra hvis du vil beholde den farve som brædderne har når de er nye og ikke ønsker gråning og sprækker.

    Husk at det er solforhold som styrer den naturlige gråning og hvordan det kommer til at se ud. Har du en terrasse hvor dele af den har meget skygge, bør du tænke på dette da den naturlige gråning vil blive ujævn på din terrasse i løbet af de første år.

  5. 5

    Prisforskellen - billigt kan også blive dyrt

    Men uanset hvad du vælger, er alle løsningerne nævnt ovenfor meget nemme hvad angår vedligeholdelse og hvor meget arbejde du må forvente at lægge i efter terrassen er færdiglagt. Materialerne er ofte temmelig meget dyrere når du regner løbemeterpris, men når du medregner alle timerne til vedligeholdelse og behandling i årene som kommer, så kan det for mange være en meget billigere løsning totalt set.

    Alligevel vælger mange danskere imprægneret træ til terrassen

    Det hænger nok meget sammen med pris «her og nu» og at kategorien er lidt uoverskuelig for folk og det er vanskeligt at vælge.

    Der er dog også en anden fordel end pris når det kommer til imprægneret træ, og det kan du læse mere om i punktet herunder.

  6. 6

    Trykimprægneret træ

    Det prisbillige valg

    Den største fordel ved trykimprægneret træ er som nævnt løbemeterprisen, men der er også stor fleksibilitet omkring farvevalg. Mange har ikke bestemt sig, når de går i gang med at bygge, og andre vil ikke binde sig til en bestemt farve i mange år. Selv om trykimprægneret træ også kan lægges uden behandling, så vil den stadig sprække og splintre over tid.

    Trykimprægneret træ ser man tit på for eksempel badebroer. Men har du prøvet at gå barfodet rundt på disse? Det er ikke særligt behageligt. Derfor anbefales det at behandle allerede den første sæson hvor terrassen er lagt. Det nyopsatte træ skal have lov til at tørre, og nogle gange skal vi hen i sensommeren – august/september, før træet er tørt nok til at behandle.

    Vælger du at bruge trykimprægneret træ, så bør du gå efter NTR-mærket, der sikrer at imprægneringen af træet lever op til de miljømæssige krav.

    Her har vi skrevet mere om fordelene og ulemperne ved trykimprægneret terrasse.

Hjælp!

FAQ

  • Hvor kan Anza produkterne købes?
    Anza malerværktøj kan købes i byggemarkeder landet over. F.eks. hos Silvan, XL Byg, Davidsen, 10-4, Fog og Bauhaus.
  • Hvordan vasker man en træfacade?
    For at rengøre facaden for smuds og alger, starter du med at vaske med malerens eller algefjerner. Skrab derefter løstsiddende maling væk med en farveskraber. Underlag som er angrebet af råd bør skiftes ud! Tips: Vask facaden hvert andet år, så mindsker du risikoen for alge- og mugvækst.
  • Behøver man skrabe træfacaden før maling?
    For at malingen skal hæfte ordentligt til overfladen, skal underlaget være rent, tørt og fast. Ellers kan resultatet være at du maler et lag ovenpå fugt og smuds, som gør at malingen hurtigt kommer til at sprække og skalle af. Oftest skraber man blot de flader som er i dårlig stand. Er det forrige malingslag godt, kan det fint fungere som underlag for den nye maling. Men det kan hænde at der er så mange lag maling, at det hele skaller af. I så fald er det nødvendigt at skrabe alle tidligere lag maling væk. Du kan nemt teste om du behøver skrabe f.eks. en træfacade. Skær et rudemønster med ca. 1 cm mellem ruderne, hvor facaden ser plettet eller slidt ud. Hvis malingen i ruderne løsner sig, er vedhæftningen dårlig. Skraber du du træet helt frit, må underlaget imprægneres med grundolie. Vær opmærksom på, at malingen du skraber væk kan være giftig. Hold små børn væk fra arbejdet og brug gerne værnemidler for at beskytte øjne og åndedræt. Et tips er at dække jorden under arbejdet med plast, så du slipper for at plukke malingsskaller op bagefter.
  • Er det nødvendigt at give træfacaden grundolie?
    Skraber du træet helt frit, eller er det udbrændt af solen, er det nødvendigt at imprægnere med grundolie.
  • Hvilke malerværktøjer har jeg brug for til at male træfacade?
    Når du maler facade, har du brug for mindst to pensler. En bred facadepensel som tager meget maling op, så du slipper for at dyppe i ét væk, og en lang vinkelpensel til alle svært fremkommelige flader. Tips: Vælg bredde på penslen efter træpanelets bredde. Er panelet cirka 10 cm, vælger du en 100 mm pensel som dækker hele panelets bredde. Så går arbejdet nemmere og hurtigere! Husk også at have penslen nok til alle, der skal male. Og har du et forlængerskaft ved hånden, bliver projektet endnu nemmere. Så kan du nå længere både fra jorden og fra stigen, og du skåner din ryg, skuldre og arme.
  • Skal man tørre overflødig olie væk, når man olierer terrassen?
    Overskydende olie skal tørres væk inden den overflade-tørrer og bliver grim. Læg oliekludene i en lufttæt og ikke brændbar beholder så snart du er færdig med dem – de kan selvantænde! Kom eventuelt vand i beholderen eller brænd kludene så snart som muligt.
  • Hvordan ved man, at det er tid til at male vinduet?
    Gå vinduerne efter hvert år. Hvis du ser revner og sprækker i bunden af vinduerne, er det et tegn på at tiden er inde til at male. Det er her, hvor vinduerne er mest følsomme. Hvis vinduet er godt, er det nok at male bundstykket og ca. 20 cm op ad siderne. Men husk på, at selvom man kun maler bundstykket, skal det gøres grundigt.
  • Hvilken maling skal man bruge til vinduet?
    Vinduer er dårligere isoleret end andre dele af facaden og udsættes konstant for fugt og kondens på grund af temperaturforskellen inde og ude. Derfor er det vigtigt at male vinduet udvendigt med en udendørs vinduesmaling og indersiden med en indendørs træmaling. Følg altid malingsproducentens anvisninger. Det er vigtigt at vinduet er ordentligt grundet også udvendigt med en grundingsolie under malingen. Lad grundolien ”trække” i max. 30-60 minutter inden du overmaler det.
  • Kan man oliere terrassen, når solen skinner?
    Undgå at oliere i stærkt solskin. Så kan olien nå at tørre inden den er trængt ordentligt ind i træet. Start heller ikke for sent ud på aftenen, da du risikerer at duggen lægger sig inden olien er tør.
  • Hvordan maler man havemøbler?
    Husk at nyt trykimprægneret træ indeholder skimmel- og mughæmmende additiver, der gør det uegnet til maling direkte. Først efter et år kan det males med dækmaling eller lak. Ubehandlet træ, der skal males med dækkende maling, skal først imprægneres med almindelig basisolie. Slib derefter med fint sandpapir, før du maler med en dækkende udendørs maling. Mal kanterne og detaljerne først. Tag lidt maling på penslen og mal tyndt, ellers vil malingen rende. Malingen dækker bedre, hvis du maler flere lag. For at få en glat overflade skal du afslutte med en lille stryg over malingen modsat det, du allerede har malet. Det ses nemlig ikke, hvor du løfter penslen ud af den våde maling, hvorimod det ses hvor du lægger den i.
  • Hvordan klargør man havemøbler til maling/oliering?
    Alle flader som skal olieres eller males skal først rengøres med grundrens. Er overfladen angrebet af svamp rengøres den med algefjerner. Skyl nøje efter med vand. Gammel, løstsiddende maling skrabes bort. I kroge og hjørner kan du anvende en lille trekantskraber, på de større flader en farveskraber. Slib derefter overfladerne med et slibepapir for at fjerne splinter og ujævnheder.

Spørg os

Se alle svar

eller

Kontakt os