Klargør træfacaden til at blive malet

Glem ikke forarbejdet inden du finder pensel og rulle frem.

Er det tid til at male træfacaden? God vedligeholdelse af træfacaden kræver et grundigt forarbejde. Se her hvordan du gør klar til at træbeskytte eller male udendørs. Her får du uundværlige tips, der skaber perfekte betingelser for malerprojektet, minimerer risikoen for sprækker og forhindrer fugt i at trænge ind.

  • Sværhedsgrad: Svært
  • Tid: Afhænger af projektets omfang
  • Årstid: Forår & Sommer

Trin-for-trin

1

Vask facaden

Klargør træfacaden – Trin 1: Start med en grundig afrensning

Begynd med at dække planter og andre genstande nær facaden. Sprøjt derefter algedræber om nødvendigt – ellers bør du vaske med trærens fortyndet med vand. En slidstærk vaskekost er et godt værktøj til at fjerne genstridige pletter. Skal du arbejde under et udhæng, kan det være en god ide at bruge en tohånds vaskekost, som gør det lettere at komme ind mellem lægterne. Skyl med en haveslange og lad det tørre.

Vaske udetræ
2

Skrab gammelt maling der skaller af

Klargør træfacaden – Trin 2: Skrab løstsiddende maling væk

Brug en tohåndsskraber og arbejd med lange jævne træk. Et forlængerskaft og stige er ofte nødvendigt for at komme til alle steder. Er der træværk som virker råddent? Så skal du skifte det inden du begynder at male. Derefter bruger du en stålbørste for at rive op og jævne den tilbageværende maling ud.

Skrabe træfacade for gammel maling
Hovedet på sømmet. Har du søm som stikker ud, så brug hammerhovedet på skraberen til at slå dem ordentligt i igen.
3

Slib og udfyld ujævnheder

Klargør træfacaden – Trin 3: Slib splinter og ujævnheder

Træsplinter fjernes med slibepapir, og skruehuller, sprækker og ujævnheder i træværket udfyldes med malerfuge. Det er vigtigt for at fugten ikke skal trænge ind og skade træet.

Fuge sprækker i træbeklædning
4

Sådan! Nu er træfacaden klar til behandling

Tillykke, du har nu overstået den sværeste del af arbejdet, og er klar til at gå i gang med den sjovere del af vedligeholdelsen.

Har du brug for gode råd og tips til at behandle træværk, så har vi en række artikler der kan hjælpe dig. Se for eksempel her hvordan du maler udendørs.

Hjælp!

FAQ

  • Hvor kan Anza produkterne købes?
    Anza malerværktøj kan købes i byggemarkeder landet over. F.eks. hos XL Byg, Davidsen, 10-4, Fog, Optimera og Bauhaus.
  • Hvordan vasker man en træfacade?
    For at rengøre facaden for smuds og alger, starter du med at vaske med malerens eller algefjerner. Skrab derefter løstsiddende maling væk med en farveskraber. Underlag som er angrebet af råd bør skiftes ud! Tips: Vask facaden hvert andet år, så mindsker du risikoen for alge- og mugvækst.
  • Behøver man skrabe træfacaden før maling?
    For at malingen skal hæfte ordentligt til overfladen, skal underlaget være rent, tørt og fast. Ellers kan resultatet være at du maler et lag ovenpå fugt og smuds, som gør at malingen hurtigt kommer til at sprække og skalle af. Oftest skraber man blot de flader som er i dårlig stand. Er det forrige malingslag godt, kan det fint fungere som underlag for den nye maling. Men det kan hænde at der er så mange lag maling, at det hele skaller af. I så fald er det nødvendigt at skrabe alle tidligere lag maling væk. Du kan nemt teste om du behøver skrabe f.eks. en træfacade. Skær et rudemønster med ca. 1 cm mellem ruderne, hvor facaden ser plettet eller slidt ud. Hvis malingen i ruderne løsner sig, er vedhæftningen dårlig. Skraber du du træet helt frit, må underlaget imprægneres med grundolie. Vær opmærksom på, at malingen du skraber væk kan være giftig. Hold små børn væk fra arbejdet og brug gerne værnemidler for at beskytte øjne og åndedræt. Et tips er at dække jorden under arbejdet med plast, så du slipper for at plukke malingsskaller op bagefter.
  • Er det nødvendigt at give træfacaden grundolie?
    Skraber du træet helt frit, eller er det udbrændt af solen, er det nødvendigt at imprægnere med grundolie.
  • Hvilke malerværktøjer har jeg brug for til at male træfacade?
    Når du maler facade, har du brug for mindst to pensler. En bred facadepensel som tager meget maling op, så du slipper for at dyppe i ét væk, og en lang vinkelpensel til alle svært fremkommelige flader. Tips: Vælg bredde på penslen efter træpanelets bredde. Er panelet cirka 10 cm, vælger du en 100 mm pensel som dækker hele panelets bredde. Så går arbejdet nemmere og hurtigere! Husk også at have penslen nok til alle, der skal male. Og har du et forlængerskaft ved hånden, bliver projektet endnu nemmere. Så kan du nå længere både fra jorden og fra stigen, og du skåner din ryg, skuldre og arme.
  • Skal man tørre overflødig olie væk, når man olierer terrassen?
    Overskydende olie skal tørres væk inden den overflade-tørrer og bliver grim. Læg oliekludene i en lufttæt og ikke brændbar beholder så snart du er færdig med dem – de kan selvantænde! Kom eventuelt vand i beholderen eller brænd kludene så snart som muligt.
  • Hvordan ved man, at det er tid til at male vinduet?
    Gå vinduerne efter hvert år. Hvis du ser revner og sprækker i bunden af vinduerne, er det et tegn på at tiden er inde til at male. Det er her, hvor vinduerne er mest følsomme. Hvis vinduet er godt, er det nok at male bundstykket og ca. 20 cm op ad siderne. Men husk på, at selvom man kun maler bundstykket, skal det gøres grundigt.
  • Hvilken maling skal man bruge til vinduet?
    Vinduer er dårligere isoleret end andre dele af facaden og udsættes konstant for fugt og kondens på grund af temperaturforskellen inde og ude. Derfor er det vigtigt at male vinduet udvendigt med en udendørs vinduesmaling og indersiden med en indendørs træmaling. Følg altid malingsproducentens anvisninger. Det er vigtigt at vinduet er ordentligt grundet også udvendigt med en grundingsolie under malingen. Lad grundolien ”trække” i max. 30-60 minutter inden du overmaler det.
  • Kan man oliere terrassen, når solen skinner?
    Undgå at oliere i stærkt solskin. Så kan olien nå at tørre inden den er trængt ordentligt ind i træet. Start heller ikke for sent ud på aftenen, da du risikerer at duggen lægger sig inden olien er tør.
  • Hvordan maler man havemøbler?
    Husk at nyt trykimprægneret træ indeholder skimmel- og mughæmmende additiver, der gør det uegnet til maling direkte. Først efter et år kan det males med dækmaling eller lak. Ubehandlet træ, der skal males med dækkende maling, skal først imprægneres med almindelig basisolie. Slib derefter med fint sandpapir, før du maler med en dækkende udendørs maling. Mal kanterne og detaljerne først. Tag lidt maling på penslen og mal tyndt, ellers vil malingen rende. Malingen dækker bedre, hvis du maler flere lag. For at få en glat overflade skal du afslutte med en lille stryg over malingen modsat det, du allerede har malet. Det ses nemlig ikke, hvor du løfter penslen ud af den våde maling, hvorimod det ses hvor du lægger den i.
  • Hvordan klargør man havemøbler til maling/oliering?
    Alle flader som skal olieres eller males skal først rengøres med grundrens. Er overfladen angrebet af svamp rengøres den med algefjerner. Skyl nøje efter med vand. Gammel, løstsiddende maling skrabes bort. I kroge og hjørner kan du anvende en lille trekantskraber, på de større flader en farveskraber. Slib derefter overfladerne med et slibepapir for at fjerne splinter og ujævnheder.

Spørg os

Se alle svar

eller

Kontakt os