Se filmen

Male udendørs - sådan gør du trin for trin

Følg vores trin for trin guide, når du skal male husets udetræ.

At give træbeklædningen en gang beskyttelse, er et projekt som kræver nøje forberedelse og et godt forarbejde. Det er vigtigt at træet er rent og tørt, så malingen får et godt fæste. Vores trin-for-trin guide viser hvordan du forbereder og maler din træfacade for et godt og holdbart resultat.

  • Sværhedsgrad: Svært
  • Tid: Afhænger af projektets omfang
  • Maling: Træbeskyttelse
  • Årstid: Forår & Sommer

Trin-for-trin

1

Forarbejdet – forudsætningen for et godt resultat

Vask træværket grundigt med malerens eller algefjerner og lad træet tørre. Skrab løstsiddende maling bort og udskift eventuelt råddent eller skadet træ. Slib splinter væk med sandpapir. Afdæk alle de flader, der ikke skal males.

Forarbejdet – forudsætningen for et godt resultat
Forarbejdet – forudsætningen for et godt resultat
2

Grunde

Grundmal alle trærene partier. Anvend en bredspartel når du maler endetræet for at undgå at dryppe maling. Fyld eventuelle sprækker med fugemasse og lad det tørre.

Grunde
3

Male

Brug en pensel til de mest ufremkommelige steder. Husk igen en spartel til at undgå dryp og stænk, når du maler endetræet. Mal dernæst de større træpaneler med en rulle; brug forlængerskaft for at øge rækkevidden – så slipper du for at klatre på stige og arbejdet går hurtigere.

Male

Stryg efter med facadepenslen for at opnå den bedste dækning. Vælg en pensel som matcher træpanelets bredde. Hæng penslen på spanden ved kortere pauser. Tager du en længere pause, så brug det lufttætte etui til at holde den malingsmættede pensel fugtig.

Tips! Der kommer meget let synlige overgange, hvis der stoppes midt på en væg. Mal derfor hele flader ad gangen, før du holder pause.
Male

Mal først de store flader, og dernæst lister og lignende. Stryg hurtigt ud, og arbejde derefter malingen ind. Lad malingen tørre ordentligt inden du giver træet et sidste lag.

Tips! Mal ikke på en varm væg eller i direkte sollys - så tørrer malingen for hurtigt.
4

Efterarbejde

Efterse og rens træværket hvert år, så holder dit resultat længere.

Hjælp!

FAQ

  • Hvordan vasker man en træfacade?
    For at rengøre facaden for smuds og alger, starter du med at vaske med malerens eller algefjerner. Skrab derefter løstsiddende maling væk med en farveskraber. Underlag som er angrebet af råd bør skiftes ud! Tips: Vask facaden hvert andet år, så mindsker du risikoen for alge- og mugvækst.
  • Behøver man skrabe træfacaden før maling?
    For at malingen skal hæfte ordentligt til overfladen, skal underlaget være rent, tørt og fast. Ellers kan resultatet være at du maler et lag ovenpå fugt og smuds, som gør at malingen hurtigt kommer til at sprække og skalle af. Oftest skraber man blot de flader som er i dårlig stand. Er det forrige malingslag godt, kan det fint fungere som underlag for den nye maling. Men det kan hænde at der er så mange lag maling, at det hele skaller af. I så fald er det nødvendigt at skrabe alle tidligere lag maling væk. Du kan nemt teste om du behøver skrabe f.eks. en træfacade. Skær et rudemønster med ca. 1 cm mellem ruderne, hvor facaden ser plettet eller slidt ud. Hvis malingen i ruderne løsner sig, er vedhæftningen dårlig. Skraber du du træet helt frit, må underlaget imprægneres med grundolie. Vær opmærksom på, at malingen du skraber væk kan være giftig. Hold små børn væk fra arbejdet og brug gerne værnemidler for at beskytte øjne og åndedræt. Et tips er at dække jorden under arbejdet med plast, så du slipper for at plukke malingsskaller op bagefter.
  • Er det nødvendigt at give træfacaden grundolie?
    Skraber du træet helt frit, eller er det udbrændt af solen, er det nødvendigt at imprægnere med grundolie.
  • Hvilke malerværktøjer har jeg brug for til at male træfacade?
    Når du maler facade, har du brug for mindst to pensler. En bred facadepensel som tager meget maling op, så du slipper for at dyppe i ét væk, og en lang vinkelpensel til alle svært fremkommelige flader. Tips: Vælg bredde på penslen efter træpanelets bredde. Er panelet cirka 10 cm, vælger du en 100 mm pensel som dækker hele panelets bredde. Så går arbejdet nemmere og hurtigere! Husk også at have penslen nok til alle, der skal male. Og har du et forlængerskaft ved hånden, bliver projektet endnu nemmere. Så kan du nå længere både fra jorden og fra stigen, og du skåner din ryg, skuldre og arme.
  • Skal man tørre overflødig olie væk, når man olierer terrassen?
    Overskydende olie skal tørres væk inden den overflade-tørrer og bliver grim. Læg oliekludene i en lufttæt og ikke brændbar beholder så snart du er færdig med dem – de kan selvantænde! Kom eventuelt vand i beholderen eller brænd kludene så snart som muligt.
  • Hvordan ved man, at det er tid til at male vinduet?
    Gå vinduerne efter hvert år. Hvis du ser revner og sprækker i bunden af vinduerne, er det et tegn på at tiden er inde til at male. Det er her, hvor vinduerne er mest følsomme. Hvis vinduet er godt, er det nok at male bundstykket og ca. 20 cm op ad siderne. Men husk på, at selvom man kun maler bundstykket, skal det gøres grundigt.
  • Hvilken maling skal man bruge til vinduet?
    Vinduer er dårligere isoleret end andre dele af facaden og udsættes konstant for fugt og kondens på grund af temperaturforskellen inde og ude. Derfor er det vigtigt at male vinduet udvendigt med en udendørs vinduesmaling og indersiden med en indendørs træmaling. Følg altid malingsproducentens anvisninger. Det er vigtigt at vinduet er ordentligt grundet også udvendigt med en grundingsolie under malingen. Lad grundolien ”trække” i max. 30-60 minutter inden du overmaler det.
  • Kan man oliere terrassen, når solen skinner?
    Undgå at oliere i stærkt solskin. Så kan olien nå at tørre inden den er trængt ordentligt ind i træet. Start heller ikke for sent ud på aftenen, da du risikerer at duggen lægger sig inden olien er tør.
  • Hvordan maler man havemøbler?
    Husk at nyt trykimprægneret træ indeholder skimmel- og mughæmmende additiver, der gør det uegnet til maling direkte. Først efter et år kan det males med dækmaling eller lak. Ubehandlet træ, der skal males med dækkende maling, skal først imprægneres med almindelig basisolie. Slib derefter med fint sandpapir, før du maler med en dækkende udendørs maling. Mal kanterne og detaljerne først. Tag lidt maling på penslen og mal tyndt, ellers vil malingen rende. Malingen dækker bedre, hvis du maler flere lag. For at få en glat overflade skal du afslutte med en lille stryg over malingen modsat det, du allerede har malet. Det ses nemlig ikke, hvor du løfter penslen ud af den våde maling, hvorimod det ses hvor du lægger den i.
  • Hvordan klargør man havemøbler til maling/oliering?
    Alle flader som skal olieres eller males skal først rengøres med grundrens. Er overfladen angrebet af svamp rengøres den med algefjerner. Skyl nøje efter med vand. Gammel, løstsiddende maling skrabes bort. I kroge og hjørner kan du anvende en lille trekantskraber, på de større flader en farveskraber. Slib derefter overfladerne med et slibepapir for at fjerne splinter og ujævnheder.

Spørg os

Se alle svar

eller

Kontakt os