Se filmen

Vaske træterrasse

Skrub det gamle år væk med en grundig rengøring.

Når foråret kommer og det er tid til at klargøre træterrassen eller altanen, så er det vigtigt at du starter med at fjerne al gammel træolie, alger og smuds.

Læg lidt ekstra tid i forarbejdet med at vaske træterrasse, så vil du få et smukt slutresultat. Det lover vi.

  • Sværhedsgrad: Let
  • Årstid: Forår & Sommer

Trin-for-trin

1

Skylle

Tid til at rengøre terrassen.

Start med at skylle træterrassen grundigt over med vand. Brug en haveslange og en god terrasse skurebørste.

En højtryksrenser kan være effektiv til at fjerne snavs, men vi fraråder brug af højtryksrenser, da den kan skade træet. Vil du alligevel benytte den, så vær meget forsigtig med ikke at holde mundstykket for tæt på træet. Det ødelægger overfladen, hvis trykket er for hårdt.

Vaske træterrasse med haveslange
2

Skrubbe og skure

Ofte er vand faktisk nok til at vaske træterrasse.

Hvis ikke, kan du bruge en lavtrykssprøjte eller en grov malerulle til at fordele terrassevask eller algedræber. Lad det virke så længe som beskrevet på rensemidlet. Det skal ikke tørre ind i træværket.

Skrub hele terrassen fri for sidste sæsons snavs og gammel olie. Brug en god terrasse skurebørste med en hård og stærk børste, som effektivt fjerner det gamle skidt. Vi kan anbefale vores egen terrasse skurebørste, som passer perfekt da den har en hård og slidstærk børste.

Har du en relativt ny terrasse med imprægneret træ, er du stadig nødt til at vaske terrassen. Dog bør du bruge et mildere rensemiddel, og skrubbe med en blødere vaskekost.

Arbejd på et mindre område ad gangen

Tre terrassebrædder ad gangen er nok. Skrub til alt skidt, fedt og alger løsner op. Brug en spand med vand, og påfør mere vand undervejs mens du skrubber. Dette gør skrubbearbejdet meget nemmere.

Har du stadig mange olierester bør du vaske terrassen en gang mere. Små pletter kan skrabes forsigtigt væk med en skraber.

Skyl efter

Skyl så grundigt efter med haveslangen. En tommelfingerregel er, at du kan stoppe med at skylle terrassen, når vandet holder op med at skumme. Lad træet tørre inden det er tid til at slibe og give det en ny behandling.

Tips! Det er meget lettere at vaske terrasse i regnvejr. Regnen hjælper til med at løsne skidt og rensemidlet tørrer ikke så let ind.
Lavtrykssprøjte
Terrasseskrubbe
3

Slibe

Klar til næste trin

Efter rengøring, er det næste skridt i klargøringen af træterrassen at slibe træet. Det kan du læse mere om i vores artikel Slibe træterrasse. Efter en grundig terrassevask er det vigtigt at terrassen tørrer ordentlig, inden du går videre. Man bruger meget vand til skylleprocessen og det kan tage flere uger ved lave temperaturer – specielt tidligt på foråret – før terrassen er ordentligt tør.

Du kan også få det samlede overblik over alt hvad der skal til for en komplet klargøring i vores artikel om Korrekt pleje af træterrassen.

Vi ønsker dig held og lykke med dit terrasse projekt og håber at resultatet bliver en herlig barfodsvenlig overflade!

Slibe træterrasse
Hjælp!

FAQ

  • Hvor kan Anza produkterne købes?
    Anza malerværktøj kan købes i byggemarkeder landet over. F.eks. hos XL Byg, Davidsen, 10-4, Fog, Optimera og Bauhaus.
  • Hvordan vasker man en træfacade?
    For at rengøre facaden for smuds og alger, starter du med at vaske med malerens eller algefjerner. Skrab derefter løstsiddende maling væk med en farveskraber. Underlag som er angrebet af råd bør skiftes ud! Tips: Vask facaden hvert andet år, så mindsker du risikoen for alge- og mugvækst.
  • Behøver man skrabe træfacaden før maling?
    For at malingen skal hæfte ordentligt til overfladen, skal underlaget være rent, tørt og fast. Ellers kan resultatet være at du maler et lag ovenpå fugt og smuds, som gør at malingen hurtigt kommer til at sprække og skalle af. Oftest skraber man blot de flader som er i dårlig stand. Er det forrige malingslag godt, kan det fint fungere som underlag for den nye maling. Men det kan hænde at der er så mange lag maling, at det hele skaller af. I så fald er det nødvendigt at skrabe alle tidligere lag maling væk. Du kan nemt teste om du behøver skrabe f.eks. en træfacade. Skær et rudemønster med ca. 1 cm mellem ruderne, hvor facaden ser plettet eller slidt ud. Hvis malingen i ruderne løsner sig, er vedhæftningen dårlig. Skraber du du træet helt frit, må underlaget imprægneres med grundolie. Vær opmærksom på, at malingen du skraber væk kan være giftig. Hold små børn væk fra arbejdet og brug gerne værnemidler for at beskytte øjne og åndedræt. Et tips er at dække jorden under arbejdet med plast, så du slipper for at plukke malingsskaller op bagefter.
  • Er det nødvendigt at give træfacaden grundolie?
    Skraber du træet helt frit, eller er det udbrændt af solen, er det nødvendigt at imprægnere med grundolie.
  • Hvilke malerværktøjer har jeg brug for til at male træfacade?
    Når du maler facade, har du brug for mindst to pensler. En bred facadepensel som tager meget maling op, så du slipper for at dyppe i ét væk, og en lang vinkelpensel til alle svært fremkommelige flader. Tips: Vælg bredde på penslen efter træpanelets bredde. Er panelet cirka 10 cm, vælger du en 100 mm pensel som dækker hele panelets bredde. Så går arbejdet nemmere og hurtigere! Husk også at have penslen nok til alle, der skal male. Og har du et forlængerskaft ved hånden, bliver projektet endnu nemmere. Så kan du nå længere både fra jorden og fra stigen, og du skåner din ryg, skuldre og arme.
  • Skal man tørre overflødig olie væk, når man olierer terrassen?
    Overskydende olie skal tørres væk inden den overflade-tørrer og bliver grim. Læg oliekludene i en lufttæt og ikke brændbar beholder så snart du er færdig med dem – de kan selvantænde! Kom eventuelt vand i beholderen eller brænd kludene så snart som muligt.
  • Hvordan ved man, at det er tid til at male vinduet?
    Gå vinduerne efter hvert år. Hvis du ser revner og sprækker i bunden af vinduerne, er det et tegn på at tiden er inde til at male. Det er her, hvor vinduerne er mest følsomme. Hvis vinduet er godt, er det nok at male bundstykket og ca. 20 cm op ad siderne. Men husk på, at selvom man kun maler bundstykket, skal det gøres grundigt.
  • Hvilken maling skal man bruge til vinduet?
    Vinduer er dårligere isoleret end andre dele af facaden og udsættes konstant for fugt og kondens på grund af temperaturforskellen inde og ude. Derfor er det vigtigt at male vinduet udvendigt med en udendørs vinduesmaling og indersiden med en indendørs træmaling. Følg altid malingsproducentens anvisninger. Det er vigtigt at vinduet er ordentligt grundet også udvendigt med en grundingsolie under malingen. Lad grundolien ”trække” i max. 30-60 minutter inden du overmaler det.
  • Kan man oliere terrassen, når solen skinner?
    Undgå at oliere i stærkt solskin. Så kan olien nå at tørre inden den er trængt ordentligt ind i træet. Start heller ikke for sent ud på aftenen, da du risikerer at duggen lægger sig inden olien er tør.
  • Hvordan maler man havemøbler?
    Husk at nyt trykimprægneret træ indeholder skimmel- og mughæmmende additiver, der gør det uegnet til maling direkte. Først efter et år kan det males med dækmaling eller lak. Ubehandlet træ, der skal males med dækkende maling, skal først imprægneres med almindelig basisolie. Slib derefter med fint sandpapir, før du maler med en dækkende udendørs maling. Mal kanterne og detaljerne først. Tag lidt maling på penslen og mal tyndt, ellers vil malingen rende. Malingen dækker bedre, hvis du maler flere lag. For at få en glat overflade skal du afslutte med en lille stryg over malingen modsat det, du allerede har malet. Det ses nemlig ikke, hvor du løfter penslen ud af den våde maling, hvorimod det ses hvor du lægger den i.
  • Hvordan klargør man havemøbler til maling/oliering?
    Alle flader som skal olieres eller males skal først rengøres med grundrens. Er overfladen angrebet af svamp rengøres den med algefjerner. Skyl nøje efter med vand. Gammel, løstsiddende maling skrabes bort. I kroge og hjørner kan du anvende en lille trekantskraber, på de større flader en farveskraber. Slib derefter overfladerne med et slibepapir for at fjerne splinter og ujævnheder.

Spørg os

Se alle svar

eller

Kontakt os