Hvordan sliber man gulv?

Gamle og nedslidte gulve afslibes med en gulvafhøvler, der kan lejes hos forhandleren. Få gode råd om anvendelse af udlejeren. Slibemaskinen efterlader en usleben kant langs panelet, men hvis man fjerner panelet før afslibning, undgår man slibespor. Vær opmærksom på at dykke søm og skruer så de ikke hiver fat i slibepapiret.
Gulvafslibning giver et meget fint støvlag, der kan trænge ind alle steder. For at stoppe slibestøvet, kan man tape og afdække døre ind til andre rum.
Efter afslibningen fjernes alt støv og snavs, før der kan viderebehandles. Eventuelle sprækker i træet spartles ud med plastiktræ. Træets samlinger skal ikke fuges. Træ arbejder og skal have lov til at kunne bevæge sig.