Rulleskolen – Sådan vælger du den rette malerrulle

Alle maleruller har forskellige egenskaber og dermed forskellige anvendelsesområder, og indimellem kan det være svært at vide hvilken rulle man skal vælge til sit projekt.

Her kommer en komplet guide for hvilke ruller du skal bruge til det enkelte projekt for at opnå det bedste resultat.

    Maleprojekt

  1. 1

    Male loft

    Når du skal male loftet, vil du have en rulle som optager meget maling for at undgå et skjoldet resultat. Vores Platinum-rulle til jævne flader er en af vores bedste ruller hvad angår malingsoptag og dækkeevne.

    Den stænker minimalt og giver god dækning på store flader, så du hurtigt og effektivt kan male loftet. Den giver en jævn struktur hvilket egner sig fint til loftsmaling.

    Tips! Vil du vide mere om hvordan du maler loft og hvordan du skal bruge værktøjet? Du finder vores guide her: Male loft
    Male loft med malerulle på forlængerskaft
  2. 2

    Male væg

    Præcis som ved maling af loft, så er det også når du maler væg en fordel at vælge en rulle med højt malingsoptag.

    Til klassisk vægmaling anbefaler vi derfor vores Elite rulle til jævne flader. Rullen har en kort luvlængde, som gør at du får en fin, jævn og glat struktur. Rullen er derfor særligt velegnet til brug sammen med matte malinger.

    Hvis du derimod vil have en grovere struktur er vores Platinum rulle et perfekt valg.

    Ingen af disse to ruller afgiver fibre, eller med andre ord – de fnugger ikke.

    Tips! Vil du vide mere om hvordan du skal bruge værktøjet? Du finder vores guide her: Male væg
    Male væg med malerulle og forlængerskaft
  3. 3

    Tapetsere

    Ved tapetsering er det godt at have en rulle som passer til tapetlim for at få den rette mængde klister på væggen. Derfor anbefaler vi Basic rullen til jævne flader.

    Denne rulle kan også bruges til maling af væg og loft i projekter, hvor finishen ikke er altafgørende.

    Tips! Vil du vide mere om hvordan du skal bruge værktøjet? Du finder vores guide her: Tapetsering - Sådan gør du trin for trin
    Påføre tapetklister
  4. 4

    Male indendørs træværk

    Når du skal male og behandle træværk inde som for eksempel døre, køkken bordplader, skabe, trapper, og meget andet, så kan det ofte føles som en selvfølge at gribe penslen. En pensel er perfekt til detaljer, kanter og svært fremkommelige steder, men til de større flader anbefaler vi en minirulle for at få den bedste finish.

    Til maling af indendørs træværk anbefaler vi Elite minirulle til glatte flader. Den har kort luvlængde og en væv, som giver en superfin og glat flade. Desuden fnugger den ikke.

    Skal du i stedet behandle dit indendørs træværk med tynde malinger, olier eller lignende, så anbefaler vi Platinum minirulle til glatte flader. Den holder bedre på tynd maling og giver en flot og jævn flade. Perfekt til køkkenbordet eller havemøbler.

    Tips! Vil du vide mere om hvordan du skal bruge værktøjet? Du finder alle vores guider her: Male møbler
    Male en hylle med en rulle
  5. 5

    Male ude og træbeskytte

    Vidste du, at det er lige så nemt at rulle som at bruge penslen, når du maler træbeklædningen?

    Med en rulle får du betydeligt mere maling med op, end med en facadepensel, og du kan derfor nå større flader for hvert dyp. Vores Platinum rulle til grove flader har en slidstærk væv som holder meget maling, dækker perfekt på grove og strukturerede overflader, og hjælper til at nå ind i alle ujævnheder. Den er særligt god til træfacade og hegn.

    Glem ikke at stryge efter med en pensel for at få en glat og flot finish.

    Tips! Vil du vide mere om hvordan du skal bruge værktøjet? Du finder alle vores guider her: Male ude og træbeskytte
    Male udetræ
  6. 6

    Behandle træterrasse

    Når du skal oliere terrassen, så anbefaler vi vores terrasseværktøj 2-i-1.

    Værktøjet er en kombination af et slibeværktøj og terrassetrimmer, som gør at du kun behøver ét værktøj for at behandle din terrasse. Trimmeren sikrer, at du får et tyndt og jævnt resultat, når du olierer, og den efterlader overfladen uden skjolder eller afskalning. Trimmerens form gør det nemt at komme til i hjørner og langs vægge.

    For dem, der ønsker at rulle terrassen, anbefaler vi Platinum rullen til glatte flader. Den er god til tynde malinger og giver en jævn og fin flade. Vi anbefaler altid at man efterstryger med pensel for at arbejde olien ind i underlaget.

    Tips! Vil du vide mere om hvordan du skal bruge værktøjet? Du finder vores guide her: Behandle træterrasse
    Terrasse værktøj på forlængerskaft - pleje af træterrassen
Hjælp!

FAQ

  • Hvor kan Anza produkterne købes?
    Anza malerværktøj kan købes i byggemarkeder landet over. F.eks. hos Silvan, XL Byg, Davidsen, 10-4, Fog og Bauhaus.
  • Hvordan vasker man en træfacade?
    For at rengøre facaden for smuds og alger, starter du med at vaske med malerens eller algefjerner. Skrab derefter løstsiddende maling væk med en farveskraber. Underlag som er angrebet af råd bør skiftes ud! Tips: Vask facaden hvert andet år, så mindsker du risikoen for alge- og mugvækst.
  • Behøver man skrabe træfacaden før maling?
    For at malingen skal hæfte ordentligt til overfladen, skal underlaget være rent, tørt og fast. Ellers kan resultatet være at du maler et lag ovenpå fugt og smuds, som gør at malingen hurtigt kommer til at sprække og skalle af. Oftest skraber man blot de flader som er i dårlig stand. Er det forrige malingslag godt, kan det fint fungere som underlag for den nye maling. Men det kan hænde at der er så mange lag maling, at det hele skaller af. I så fald er det nødvendigt at skrabe alle tidligere lag maling væk. Du kan nemt teste om du behøver skrabe f.eks. en træfacade. Skær et rudemønster med ca. 1 cm mellem ruderne, hvor facaden ser plettet eller slidt ud. Hvis malingen i ruderne løsner sig, er vedhæftningen dårlig. Skraber du du træet helt frit, må underlaget imprægneres med grundolie. Vær opmærksom på, at malingen du skraber væk kan være giftig. Hold små børn væk fra arbejdet og brug gerne værnemidler for at beskytte øjne og åndedræt. Et tips er at dække jorden under arbejdet med plast, så du slipper for at plukke malingsskaller op bagefter.
  • Er det nødvendigt at give træfacaden grundolie?
    Skraber du træet helt frit, eller er det udbrændt af solen, er det nødvendigt at imprægnere med grundolie.
  • Hvilke malerværktøjer har jeg brug for til at male træfacade?
    Når du maler facade, har du brug for mindst to pensler. En bred facadepensel som tager meget maling op, så du slipper for at dyppe i ét væk, og en lang vinkelpensel til alle svært fremkommelige flader. Tips: Vælg bredde på penslen efter træpanelets bredde. Er panelet cirka 10 cm, vælger du en 100 mm pensel som dækker hele panelets bredde. Så går arbejdet nemmere og hurtigere! Husk også at have penslen nok til alle, der skal male. Og har du et forlængerskaft ved hånden, bliver projektet endnu nemmere. Så kan du nå længere både fra jorden og fra stigen, og du skåner din ryg, skuldre og arme.
  • Skal man tørre overflødig olie væk, når man olierer terrassen?
    Overskydende olie skal tørres væk inden den overflade-tørrer og bliver grim. Læg oliekludene i en lufttæt og ikke brændbar beholder så snart du er færdig med dem – de kan selvantænde! Kom eventuelt vand i beholderen eller brænd kludene så snart som muligt.
  • Hvordan ved man, at det er tid til at male vinduet?
    Gå vinduerne efter hvert år. Hvis du ser revner og sprækker i bunden af vinduerne, er det et tegn på at tiden er inde til at male. Det er her, hvor vinduerne er mest følsomme. Hvis vinduet er godt, er det nok at male bundstykket og ca. 20 cm op ad siderne. Men husk på, at selvom man kun maler bundstykket, skal det gøres grundigt.
  • Hvilken maling skal man bruge til vinduet?
    Vinduer er dårligere isoleret end andre dele af facaden og udsættes konstant for fugt og kondens på grund af temperaturforskellen inde og ude. Derfor er det vigtigt at male vinduet udvendigt med en udendørs vinduesmaling og indersiden med en indendørs træmaling. Følg altid malingsproducentens anvisninger. Det er vigtigt at vinduet er ordentligt grundet også udvendigt med en grundingsolie under malingen. Lad grundolien ”trække” i max. 30-60 minutter inden du overmaler det.
  • Kan man oliere terrassen, når solen skinner?
    Undgå at oliere i stærkt solskin. Så kan olien nå at tørre inden den er trængt ordentligt ind i træet. Start heller ikke for sent ud på aftenen, da du risikerer at duggen lægger sig inden olien er tør.
  • Hvordan maler man havemøbler?
    Husk at nyt trykimprægneret træ indeholder skimmel- og mughæmmende additiver, der gør det uegnet til maling direkte. Først efter et år kan det males med dækmaling eller lak. Ubehandlet træ, der skal males med dækkende maling, skal først imprægneres med almindelig basisolie. Slib derefter med fint sandpapir, før du maler med en dækkende udendørs maling. Mal kanterne og detaljerne først. Tag lidt maling på penslen og mal tyndt, ellers vil malingen rende. Malingen dækker bedre, hvis du maler flere lag. For at få en glat overflade skal du afslutte med en lille stryg over malingen modsat det, du allerede har malet. Det ses nemlig ikke, hvor du løfter penslen ud af den våde maling, hvorimod det ses hvor du lægger den i.
  • Hvordan klargør man havemøbler til maling/oliering?
    Alle flader som skal olieres eller males skal først rengøres med grundrens. Er overfladen angrebet af svamp rengøres den med algefjerner. Skyl nøje efter med vand. Gammel, løstsiddende maling skrabes bort. I kroge og hjørner kan du anvende en lille trekantskraber, på de større flader en farveskraber. Slib derefter overfladerne med et slibepapir for at fjerne splinter og ujævnheder.

Spørg os

Se alle svar

eller

Kontakt os