-
1
Hvilket materiale skal jeg vælge?
Er du ikke startet på projektet endnu og er ude efter gode tips og råd til hvilket materiale som passer bedst til din terrasse, så kan det være smart at lave lidt research først. Her har vi skrevet mere om dette tema og forklaret hvorfor pris kan være misvisende, og ikke mindst at der ikke findes et produkt som er helt «vedligeholdelsesfrit».
-
2
Hvilken behandling skal jeg vælge?
Dette er der mange, der spekulerer på. Enkelt forklaret er den største forskel på træolie, terrasseolie og maling hvor ofte du behøver at påføre en ny behandling. Træolie holder ikke så længe som terrasseolie, men giver en anden finish og glød. Terrasseolien holder længere, men efterlader et tydeligere lag på træværket. Maling anbefales ikke til terrassen. Her kan du læse mere om forskellene.
-
3
Imprægneret træ - hvad skal jeg huske på?
Har du lagt ny terrasse er det mest almindelige materiale i Norden trykimprægneret træ. Det er behandlet med et middel som i udgangspunktet gør at det klarer sig uden behandling – det gråner bare over tid. Men dette betyder ikke at terrassebrædderne ikke sprækker, får splinter og bliver ubehageligt at gå på. Derfor anbefales det at behandle træet, men vent med dette til brædderne har tørret ordentligt, dette kan tage 4-6 uger. Vi har skrevet flere gode tips om trykimprægneret træ her.
-
4
Grånede og slidte brædder?
Har du aldrig behandlet terrassen, eller har du overtaget en terrasse med grånede brædder? Hvis ikke træet er for gammelt er der stadig håb med nogle simple tricks. Meget kan løses ved at give terrassen en grundig vask og skrubbe godt med en terrasseskurebørste.
Og glem ikke at slibe
Når det har tørret godt, vil det være alfa og omega med en ordentligt slibning. Begynd med et grovere papir først (for eksempel korn 80), og så går du over med finere papir (for eksempel korn 120). Vi tager dig gennem trinene og alt du behøver at vide her.
Her kan du også vurdere om du ønsker at lysne brædderne, det kan godt lade sig gøre at få en lysere nuance på terrassen. Spørg i dit lokale byggemarked om et egnet produkt til dette.
-
5
Tidligere behandlet terrasse?
Har du terrassebrædder som begynder at skalle, revne og slet og ret ikke er pæne længere? Så er det på tide at give en ny behandling. Og her nytter det ikke at springe nogle trin i processen over, hvis du ønsker et fint og holdbart resultat. Nøglen her er at skrubbe godt, og fjerne alle olierester før du påfører ny behandling. Følg denne trin-for-trin vejledning, så lykkes du meget bedre med opgaven.
-
6
Hvilke værktøjer har jeg brug for?
Undersøgelser viser at folk bruger værktøjer i dårligere kvalitet på terrassen end når de skal male huset. De samme undersøgelser viser, at terrasse projektet er det man frygter mest. Kan der mon være en sammenhæng her? Det tror vi.
Du investerer meget tid og mange kræfter i projektet, så nogle kroner ekstra til udstyret bør overvejes. Du sparer tid og skåner ryg og knæ. Her har vi listet vores smarteste terrasseprodukter op.
Terrasseværktøj 2-i-1 – vores bedste værktøj til terrassen
For et sugende underlag sådan som en nyvasket terrasse, kan værktøjet gøre en stor forskel. Underlaget er sårbart for netop dryp og stænk. Det er vanskeligt at fjerne det igen. Derfor har vi arbejdet med at udvikle malerværktøj specielt til akkurat den tynde konsistens som olie har.